17. december 2008
Udfører dubbing til min rolle i spillefilmen Westbrick Murders. Se mere her.
16. december 2008
Skuespiller for ACT! i en til en træning i.f.m. træning af virksomhedsledere i Golemans ledelsesstile.
Kurset er arrangeret af Mannaz.
22.-24. november 2008
Indspiller i disse dage kortfilmen Tina.
Jeg spiller en familiefar, der chatter sig til og køber sex med en ung teenage pige.
Filmen indeholder lettere anstødelige scener. Kan ses her.
Instruktion og manus: Meeto Grevsen.
18. november 2008
Har efter deltagelse i den internationale casting workshop On-Camera Master Class: Focus on Casting den 29. september - 3. oktober med Nancy Bishop nu fået produceret en Engelsk Showreel.
Reelen er redigeret af Jazbo Gross.
14. november 2008
Spiller den drikfældige oberst i Murder Mystery - et interaktiv rollespil, som afholdes for erhvervsvirksomheder m.m., der agerer detektiver og interviewer vores karakterer for at løse mordmysteriet.
Arrangør er World of Adventure under ledelse af Dorte Panch.
19. og 21. oktober 2008
Spiller chefen på et renseri i kortfilmen Kaleidoscope.
Manuskriptforfatter og instruktør er Daniel Borgman og producer er Katja Adomeit.
27.-28. september 2008
Spiller manden i kortfilmen Skinnet Bedrager om et ægtepar, der mister job, status og penge men til sidst finder ud af, at kærligheden mellem dem er uforandret.
Produceret af Film og Medievidenskab, Københavns Universitet.
Instruktør er Lasse Buch.
18. september 2008
Er i dag skuespiller i en forumteater showcase for Forumteatret Replik i Boxen på Folketeatret kl. 15-17.30 omkring sygefraværsproblematik og konflikthåndtering.
6. august 2008
Indspiller voice over til min karakter i spillefilmen Mord på mere end én Måde. Se mere her.
23. juli 2008
Spiller i dag hovedrollen som jæger i en kortfilm skrevet, instrueret og produceret af Klara Veegh.
Filmen Wine of Ages er en satirisk beskrivelse af samfundets behandling af de ældre.
10. juli 2008
Så har jeg fået lavet engelske undertekster til min Showreel 2007 og Showreel Teaser 2007 oversat af Jazbo Gross.
Showreel 2007
Showreel Teaser 2007
12. juni 2008
Skuespiller for ACT! i en til en træning i.f.m. videreuddannelse af en virksomheds ledere i Situationsbestemt Ledelse II.
12.-15. maj 2008
Spiller her en stille og forsagt mand, der bliver mødt af kærligheden fra en fremmed kvinde, han går forbi på sin daglige gang til arbejde.
Kortfilmen er produceret af et hold på Medieskolerne Viborg, skrevet og instrueret af Rasmus Pilgaard og hedder En slags Kærlighed.
17. april 2008
Fra i dag - sammen med 11 andre skuespillere - tilknyttet som skuespiller hos Forumteatret Replik.
9. april 2008
Spiller i dag kriminalbetjent i afsnit 21 af sæson 2 i TV3 serien 2900 Happiness, hvor jeg gennemsøger en lejlighed sammen med en kollega. Afsnittet er instrueret af Martin Schmidt og produceres af Nordisk Film.
7. april 2008
Spiller en far på vej hjem til sin lille datter i en reklamefilm for De Gule Sider.
Filmen er en ud af ti nye reklamefilm hertil instrueret af Michael Toft og produceret af BBDO.
27. marts 2008
Skuespiller for ACT! i en til en træning i.f.m. videreuddannelse af en virksomheds ledere i Situationsbestemt Ledelse II.
21.-22. februar 2008
Spiller hovedrollen i en interaktiv E-learning film for en stor virksomhed.
Filmen produceres af Transform fra Norge og instrueres af Erik Kirkman.
11.-14. februar 2008
Spiller den mandlige hovedrolle som kriminalkommissær i afgangsfilmen En enkel Sandhed for et hold fra Medieskolerne Viborg. Kortfilmen er skrevet af og instrueres af Anna Bøtter Knudsen.